Forside

 

Love for Rødovre Dart Club

 

§1 Klubbens navn er Rødovre Dart Club (RDC), stiftet 29. januar 1983, og dens hjemsted er Rødovre

 

§2 Klubben er medlem af Dansk Dart Union ( Kreds 2), og er dermed underlagt de for denne organisation til enhver tid gældende regler og bestemmelser

 

§3 Klubbens formål er under kammeratligt samvær at fremme dartspillet, og arrangere turneringer i klubben samt deltage i turneringer under Dansk Dart Union og lignende.

 

§4 Optagelse af medlemmer til RDC skal ske ved henvendelse til klubbens bestyrelse.

Medlemmer forpligtiger sig til at overholde de til enhver tid gældende regler og bestem- melser.

Medlemmer optages ved et kvartals begyndelse.

 

Stemmeberettiget er alle medlemmer, der har været medlem i Rødovre Dart Club i mindst 3 (tre) måneder, og ikke er i restance.

 

Medlemmer der er i restance, har taleret men ikke stemmeret og er ikke valgbare. For at blive valgt til bestyrelsen i RDC, skal man have været medlem i mindst ½ år. Udmeldelse af RDC kan kun ske med virkning fra det førstkommende kvartal.

Udmeldelsen skal være skriftlig.

Kontingent fastsættes på den ordinære generalforsamling for 1 (et) år ad gangen. Kontingent betales kvartalsvis forud, i henholdsvis januar, april, juli og oktober, og senest den 10. i måneden.

Medlemmet sørger selv for indbetaling direkte til klubbens konto med angivelse af ind- betaler.

Indbetalt kontingent refunderes ikke.

Kassereren oplyser klubbens konto på forlangende.

 

Hvis et medlem skylder mere end 2 kvartalers kontingent, kan bestyrelsen:

1. Via mail begære kontingentet indbetalt indenfor 10 dage, såfremt beløbet ikke bliver indbetalt, kan bestyrelsen ekskludere vedkommende.

2. Den ekskluderede har lov til at indbringe eksklusionen for førstkommende generalforsamling.

 

Såfremt et medlem modarbejder klubbens interesser, kan bestyrelsen ekskludere medlemmet.

1. Den ekskluderede har lov til at indbringe eksklusionen for førstkommende generalforsamling.

 

§5 Klubben ledes af en bestyrelse på 4 medlemmer, en formand - en næstformand - en kasserer - en sekretær, der vælges på den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen, således at forstå at formanden og sekretæren er på valg i ulige årstal, og næstformanden og kassereren i lige årstal.

Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende, således at forstå at formanden har 2 stemmer.

§5a Juniorerne vælger en repræsentant, der indkaldes til bestyrelsesmøder og generalforsamling, hvor denne har taleret men ikke stemmeret.

 

§6 Ordinær generalforsamling skal afholdes i januar kvartal, og skal indkaldes via mail/sms med mindst 14 dages varsel.

Det er medlemmets pligt at sørge for at kunne modtage mails/sms.

Generalforsamlingen skal finde sted på en normal klubdag.

 

Generalforsamlingen skal indeholde følgende dagsorden.

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Regnskabsaflæggelse

4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant

5. Valg af revisor og 1 suppleant

6. Valg af spillerudvalg

7. Fastsættelse af kontingent

8. Indkomne forslag

9. Eventuelt

Forslag der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 1 uge før den or- dinære generalsamling.

 

§7 Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen eller mindst ¼ af medlemmerne kræver det.

Indkaldelsen sker efter samme regler som ved den ordinære generalforsamling.

 

§8 Ændring af lovene kan kun ske på generalforsamlingen med 2/3 stemmers majoritet og er kun gyldig, hvis mindst halvdelen af klubbens medlemmer er til stede.

 

§9 Tegnings- og dispositionsberettigede for RDC er den til enhver tid siddende bestyrelse repræsenteret ved mindst 2 medlemmer i foreningen. For gæld og andre forpligtigelser, der er indgået i overensstemmelse med ovennævnte, hæfter den til enhver tid siddende bestyrelse.

 

§10 Til opløsning af klubben kræves at 2/3 at de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer for, samt at en ekstraordinær generalforsamling, inden 30 dage, stadfæster denne beslutning.

I tilfælde af opløsning af RDC fordeler generalforsamlingen klubbens midler.

§10a Såfremt opløsningen af klubben er begrundet i sammenlægning med anden klub der opfylder §2 og §3, overtager den nye klub RDCs midler og der ses bort fra §10.

 

Således er besluttet på den stiftende generalforsamling lørdag d. 29.januar 1983. Redigeret sidst 19. marts 2015

 

 

Hver mandag og onsdag fra 19.00 - 22.00

Skolen v/Milestedet - Nørrekær 8 i kælderen - 2610 Rødovre - Tlf: 32 12 18 61

Email: rdc@rdcdart.dk